Hvad er forskellen på fag-, hoved- og teknikentreprise?

Tre spørgsmål afgør formen

Entrepriseformen svarer på tre spørgsmål. Hvem har bygherren kontrakt med? Hvem holder sammen på fagene på pladsen? Og hvem tegner projektet? De to første afgøres af formen. Det tredje aftales for sig: efter AB 18 skal entreprenøren kun projektere, hvis det er aftalt.

Fagentreprise

I en fagentreprise indgår bygherren en aftale med hver entreprenør om udførelsen af arbejdet inden for sit fag, fx ventilation, VVS eller tømrerarbejde. Fagentreprenørerne er kontraktmæssigt uafhængige af hinanden, og derfor har bygherren ansvaret for at styre og koordinere dem.

AB 18 gør det konkret. Har bygherren antaget flere entreprenører, skal bygherren i samarbejde med dem lave en samlet arbejdsplan, detailtidsplanen, før arbejdet går i gang. Skyldes en entreprenørs forsinkelse en anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, skal bygherren betale erstatning for tabet.

For ventilationen betyder fagentreprisen direkte kontakt mellem bygherren og den, der leverer anlægget. Til gengæld ligger grænsefladerne hos bygherren. En grænseflade er i AB 18 den del af et arbejde, der grænser op til et andet arbejde og er afhængig af eller har betydning for dets udformning, så arbejderne skal koordineres. For ventilation kan det være gennemføringer, ophæng og tilslutninger til el, VVS og CTS.

Hovedentreprise

I en hovedentreprise indgår bygherren blot én aftale om den samlede udførelse af alle fag. Hovedentreprenøren overlader normalt dele af arbejdet til underentreprenører, fx en ventilationsentreprenør, men det er stadig hovedentreprenøren, der hæfter over for bygherren.

Betænkningen til AB 18 siger, at ansvaret for koordineringen i en hovedentreprise påhviler hovedentreprenøren. Ifølge bemærkningerne til rådgiverbetingelserne ABR 18 i samme betænkning er det hovedentreprenøren, der fastlægger grænsefladerne mellem fagene i hovedentreprisen, og derfor også hovedentreprenøren, der bærer ansvaret for dem.

Er ventilationsfirmaet underentreprenør, har det kontrakt med hovedentreprenøren og ikke med bygherren. AB 18 kan også bruges i den aftale. Så læses "bygherren" som hovedentreprenøren og "entreprenøren" som underentreprenøren.

Det afgørende for en hovedentreprise er, at én entreprenør har hele udførelsen. Man kan i øvrigt være underentreprenør til både fag-, stor-, hoved- og totalentreprenører.

Teknikentreprise

Ordet teknikentreprise står ikke i AB 18. Her bruger vi det om en entreprise, hvor ventilationen ligger sammen med de øvrige tekniske fag, fx VVS, el og CTS, hos én entreprenør. Formen minder om det, DI Byggeri kalder en storentreprise: en entreprenør har flere beslægtede fag, og DI nævner netop sammenlægning af el og ventilation som eksempel. I en storentreprise er entreprenørerne kontraktmæssigt uafhængige, og bygherren har ansvaret for at styre og koordinere dem.

Grunden til at samle de tekniske fag er, at de påvirker hinanden. Bemærkningerne til ABR 18 i betænkningen giver selv et eksempel: projekteringen af et belysningsanlæg kan have betydning for projekteringen af et ventilationsanlæg, fordi ventilationsanlæggets kapacitet blandt andet kan afhænge af varmebelastningen fra belysningen.

Når fagene ligger i samme entreprise, flytter en del af ansvaret. Deler en stor- eller fagentreprenør sin entreprise op, bærer entreprenøren selv ansvaret for grænsefladerne i den. Koordineringen mod resten af byggeriet, fx råhus, lukning og indvendige vægge, svarer til koordineringen i en storentreprise, hvor ansvaret ligger hos bygherren.

TEKNIQ peger på, at projekteringen i flere af de tekniske installationsfag ofte er fordelt mellem flere aktører, og at det kan give uklarhed om ansvar, økonomi og tid. Molios værktøj A115 er lavet til at fordele ansvaret på teknik- og installationsudbud.

Hvem projekterer?

Formen afgør ikke, hvem der tegner. Efter AB 18 skal entreprenøren kun projektere, hvis det er aftalt, og udbudsmaterialet skal oplyse, om og i hvilket omfang entreprenøren skal projektere. Er arbejdet beskrevet med funktionskrav, fx luftmængder og lydkrav, skal entreprenøren udføre den projektering, der er nødvendig for at opfylde dem.

Skal entreprenøren projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen repræsenterer bygherren over for entreprenøren i projekteringen og kan give anvisninger om, hvordan de forskellige entreprenørers projektering tilrettelægges i forhold til hinanden. Koordineringen af det samlede projekt, herunder grænsefladerne, påhviler bygherren.

Entreprenøren skal til gengæld deltage i den tværfaglige granskning af det samlede projekt. Her gransker hver part sit eget projekt og grænsefladerne til de andres. For ventilationen er det her, kollisioner med konstruktion, el og VVS bør findes.

Totalentreprise og ABT 18

En totalentreprise er efter ABT 18 en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet. Totalentreprenøren skal udføre al projektering. Mellem bygherren og totalentreprenøren vedtages ABT 18 ofte, og mellem totalentreprenøren og en underentreprenør ofte AB 18. Totalentreprenøren overlader normalt udførelsen helt eller delvist til underentreprenører, fx en ventilationsentreprenør.

Hvilken form passer til ventilationen?

Det afhænger af, hvor meget bygherren selv vil og kan styre.

• Vil bygherren have direkte kontakt til ventilationsentreprenøren og selv styre grænsefladerne, passer en fagentreprise.
• Vil bygherren have én kontrakt og én ansvarlig for hele udførelsen, passer en hovedentreprise.
• Er de tekniske fag tæt vævet sammen, fx med meget styring og CTS, kan en teknikentreprise samle grænsefladerne mellem dem hos én entreprenør.

Uanset form bør udbudsmaterialet sige, hvem der projekterer, hvem der koordinerer, og hvilke betingelser der gælder.