Hvor ofte skal et ventilationsanlæg serviceres?

Hvad bygningsreglementet kræver

Afsnittet om drift og vedligehold i bygningsreglementet (BR18), § 451 og § 452, har to krav. Det første: rensning, drift, service og vedligehold skal ske, så anlægget holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand og til enhver tid overholder reglementets krav til ventilation. Det skal ske som anvist i DS 447, standarden for ventilation i bygninger.

Det andet: der skal være en drifts- og vedligeholdelsesmanual, når anlægget tages i brug. Manualen skal have tegninger, der viser, hvor de installationer sidder, som skal vedligeholdes, og den skal sige, hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Manualen laves efter DS 447.

Derudover kræver § 422, at ventilationssystemer placeres, så drift og vedligehold kan ske hensigtsmæssigt og forsvarligt, og at komponenter, der kræver tilsyn og vedligehold, er let tilgængelige.

Kravene nævner ikke selv et interval. Intervallet står i manualen. Derfor er manualen det første dokument at finde frem, når spørgsmålet er, hvor ofte anlægget skal serviceres.

Reglementet siger også, hvorfor drift og vedligehold betyder noget. Det skal ske under hensyn til, at risikoen for brand minimeres, at personer, installationer og bygningsdele ikke tager skade, at der ikke opstår risiko for sundheden eller komfortmæssige gener, og at der ikke bruges unødig energi.

DS 447

DS 447:2021 trådte i kraft 1. januar 2022. Den samler indregulering, tæthedsprøvning, afprøvning, træning ved aflevering, service, drift og vedligehold i ét kapitel og har ny tekst om filtre og filtertrin efter udeluftens renhed.

Dansk Standards udvalg for standarden, DS/S-313, har svaret på spørgsmål om den. Svarene er udvalgets fortolkning og er ikke bindende for myndighederne. To af dem er nyttige i driften. Det specifikke elforbrug til lufttransport (SEL) måles ved funktionsafprøvningen før ibrugtagning. Derefter er der ikke krav om at kontrollere det igen, medmindre anlægget ændres. Og standarden kræver uhindret adgang til alle komponenter, også aggregatet. Pladsen rundt om aggregatet sikres bedst ved at følge fabrikantens anbefalinger.

Arbejdspladser har et krav mere

På faste arbejdssteder kræver Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning (§ 37, stk. 5), at ventilationsanlæg holdes i funktionsdygtig stand, herunder holdes forsvarligt rene og kontrolleres jævnligt. Som i BR18 skal anlæggene også være placeret, så vedligeholdelsen kan ske forsvarligt.

Arbejdstilsynet knytter fire pligter til et nyt ventilationsanlæg. Arbejdsgiveren skal:

• have en fyldestgørende brugsanvisning fra leverandøren
• sikre, at anlægget er leveret indkørt med måleresultater, der dokumenterer, at det fungerer effektivt, før det tages i brug, eller når der foretages væsentlige ændringer
• få anlægget kontrolleret og om nødvendigt justeret regelmæssigt
• sørge for, at anlægget holdes forsvarligt rent af medarbejdere med særligt kendskab til dets funktion og formål

Rengøring er særlig vigtig, hvis anlægget er tilstoppet, hvis funktionen i øvrigt er forringet, eller hvis der kan dannes sundhedsskadelige stoffer som mikroorganismer.

Heller ikke her står der et tal. "Jævnligt" og "regelmæssigt" skal udfyldes af manualen og af det, anlægget faktisk viser.

Hvor ofte i praksis

Det nærmeste, der findes på et tal, er filtrene. Teknologisk Institut skriver, at filtrene i en ejendom typisk skiftes en til to gange om året. På godtarbejdsmiljo.dk anbefaler en rådgivende ingeniør, at man dagligt kontrollerer, at anlægget kører, og tilser det mindst en gang om ugen.

I Sverige er det et lovkrav, at ventilationsanlæggets effekt måles hvert tredje eller sjette år, afhængigt af bygningstype. Danmark har ikke et tilsvarende lovkrav.

Hvem gør hvad

Det daglige tilsyn kan driftspersonalet selv stå for, eventuelt efter opkvalificering. Serviceeftersynet står eksterne typisk for. Sådan beskriver godtarbejdsmiljo.dk fordelingen. Teknologisk Institut skriver, at en driftsansvarlig selv kan skifte filtrene i en ejendoms anlæg.

Brugerne af bygningen skal vide, hvordan anlægget virker på brugerniveau, og kunne betjene det. Møbler tæt ved indblæsningen kan afbøje luften, så der opstår træk i rummet.

Mange mekaniske anlæg i både nye og gamle bygninger fungerer dårligt og giver støj, træk og et dårligere indeklima. Årsagen kan være forkert indstillet luftskifte og driftstider, men også mangelfuld vedligeholdelse og rengøring.

Hvad servicen bør dække

Uanset anlægstype er det vigtigt jævnligt at kontrollere og rengøre spjæld, ventiler, filtre og luftkanaler. Automatik og termostater, der styrer, hvor kraftigt anlægget kører, og hvornår, skal fungere.

• Filtre: skift efter trykfald og manual.
• Spjæld og ventiler: kontroller, at de åbner og lukker. Gør de ikke det, kan det give træk og støj.
• Kanaler: rens dem. Rensning af kanaler er ikke altid med i serviceaftalen.
• Styring: tjek tider, luftmængder og termostater mod indstillingen.
• Brug: ændrer brugen af et rum sig, fx med flere personer eller mere udstyr, kan anlægget skulle justeres.

Til et balanceret anlæg med varmegenvinding i en bolig nævner Teknologisk Institut, at indblæsningsluften bør være 1 til 2 grader lavere end den ønskede rumtemperatur.

Hvis anlægget ikke bliver passet

Støv og snavs i udsugningen gør ventilationen dårligere. Støv og snavs i indblæsningskanalen kan gøre indeluften støvet, og partiklerne kan reagere med ozon fra udeluften. Et lavere luftskifte kan give højere luftfugtighed og skimmelsvamp, særligt i vådrum.

1- og 5-årseftersyn er ikke service

Efter AB 18 indkalder bygherren entreprenøren til et eftersyn senest et år efter afleveringen og til et afsluttende eftersyn senest 30 arbejdsdage før fem år efter afleveringen. Eftersynene handler om mangler ved entreprenørens arbejde, og manglerne skrives i en eftersynsprotokol. De erstatter ikke den løbende service.