Projektering og entreprise
Central eller decentral boligventilation?
På siden

Kort svar
Et centralt anlæg ventilerer mange lejligheder fra ét aggregat på taget eller i et teknikrum. Et decentralt anlæg sidder i hver lejlighed. Begge kan opfylde bygningsreglementet. Vi anbefaler som regel centralanlæg i etageboliger, fordi der er færre aggregater at passe, og service sker uden for lejlighederne. Til gengæld skal røgspredning mellem boligerne forhindres efter DS 428.
Det vigtigste
- Et centralt anlæg betjener mange lejligheder fra ét aggregat. Et decentralt anlæg sidder i hver lejlighed.
- Bygningsreglementet kræver det samme af boligen, uanset løsningen, men stiller skrappere energikrav til anlæg, der kun betjener én bolig.
- Vi anbefaler som regel centralanlæg i etageboliger, fordi der er færre aggregater, og service sker uden adgang til lejlighederne.
- Når kanalerne betjener flere boliger, skal anlægget brandsikres efter DS 428, så røg ikke spredes fra én lejlighed til en anden.
To måder at ventilere en etagebolig
Nye etageboliger skal have mekanisk ventilation med varmegenvinding. Luften blæses ind i stuer og værelser og suges ud i køkken og bad. Spørgsmålet er, hvor aggregatet skal stå.
I et centralt anlæg står aggregatet på taget, i et teknikrum eller på loftet og betjener mange lejligheder gennem fælles kanaler. I et decentralt anlæg har hver lejlighed sit eget aggregat, typisk i et skab, en skakt eller under loftet i entréen.
Vi har lavet begge dele. På Lundebjergvej i Frederikssund betjener fire Komfovent-aggregater på tagene 57 lejligheder. Hver bygning har en lav og en høj del, og hvert anlæg betjener én del fra stuen til øverste etage. På Strandlodsvej 13 betjener to Komfovent-anlæg i teknikrum på tagene 93 boliger. På Amager Strandvej 60-64 har hver af de 75 lejligheder sit eget anlæg.
Det, bygningsreglementet kræver
Kravene til selve boligen er de samme, uanset hvor aggregatet står.
| Paragraf | Hvad den kræver |
|---|---|
| § 443 | Mindst 0,30 l/s pr. m² udeluft, indblæsning i beboelsesrum og udsugning i køkken, bad og wc |
| § 443, stk. 3 og 4 | Emhætten skal kunne suge mindst 20 l/s, badet mindst 15 l/s |
| § 435 | Et anlæg til én bolig skal have mindst 80 % tør temperaturvirkningsgrad |
| § 438 | Et anlæg til én bolig må højst bruge 1.000 J/m³ til lufttransport ved maksimalt tryktab |
| § 436 | Et anlæg til etageboliger må højst bruge 1.500 J/m³ ved grundluftsskiftet |
| § 421 | Ventilationen skal udføres efter DS 447 og brandsikres efter DS 428 |
| § 427 | Når et system betjener flere boliger, skal luftkvaliteten være i orden i dem alle |
Læg mærke til, at energikravene til et anlæg, der kun betjener én bolig, er skrappere end til et centralanlæg. Det lille aggregat skal være meget effektivt.
§ 427 er værd at tænke over i et centralanlæg. Når én kanal betjener mange boliger, må lugt og forurening fra én lejlighed ikke ende hos naboen. Det stiller krav til, hvordan luften fordeles og reguleres.
Det taler for centralanlæg
Vi anbefaler som regel et centralanlæg i etageboliger. Det handler mest om drift.
Færre aggregater. Et centralanlæg har ét aggregat til en hel opgang eller bygning. På Scherfigs Have betjener 8 Systemair-anlæg 114 lejligheder og to villaer. Med decentrale anlæg skulle der have været over 100.
Service uden for lejlighederne. Aggregaterne står på taget eller i et teknikrum. Filtre skiftes, og anlæggene efterses, uden at nogen skal ind hos beboerne. På Scherfigs Have står anlæggene i teknikrum med adgang via loftlem.
Én indregulering pr. anlæg. På Amager Strandvej skulle 75 anlæg monteres, tilsluttes og indreguleres hver for sig. Et centralanlæg indreguleres samlet, og automatikken tilpasser ventilatorernes hastighed til trykket i kanalerne.
Ingen maskine i lejligheden. Beboerne skal ikke give plads til et aggregat i entréen eller et skab.
Det taler for decentrale anlæg
Decentrale anlæg har også fordele, og nogle gange er de det rigtige valg.
Ingen store fælles kanaler. Hver lejlighed har sine egne kanaler, så der er mindre kanalføring gennem huset. Det kan gøre det lettere at bygge om, når der ikke er plads til fælles kanaler. På Fredens Gaard i København førte vi indtag og afkast ud gennem kernebor i facaderne.
Beboerne betjener selv anlægget. På Amager Strandvej var det bygherrens ønske, at hver beboer kan styre sit eget anlæg. Når emhætten tændes, øger anlægget både udsugning og indblæsning i den lejlighed.
Hver bolig er sin egen enhed. Fejl i ét anlæg rammer kun én lejlighed.
Ulempen er, at hvert aggregat skal passes. Filtre skal skiftes i hver lejlighed, og serviceteknikeren skal have adgang. Derfor monterede vi anlæggene på Amager Strandvej i teknikskakte med servicedør fra entréen.
Central og decentral kort
- Central: ét aggregat til mange lejligheder, service uden for boligerne, røgautomatik efter DS 428
- Decentral: ét aggregat pr. lejlighed, egne kanaler, service i hver bolig
- Anlæg til én bolig: mindst 80 % varmegenvinding og højst 1.000 J/m³
- Centralanlæg til etageboliger: højst 1.500 J/m³ ved grundluftsskiftet
Brandsikring efter DS 428
En vigtig forskel er brand. Når kanalerne forbinder lejlighederne, kan røg fra én bolig blive ført over i en anden. Bygningsreglementet kræver i § 420, at risikoen for brandspredning minimeres, og i § 421, at ventilationen brandsikres efter DS 428.
I et centralanlæg løser vi det med røgautomatik. På Scherfigs Have, Lundebjergvej og Strandlodsvej 13 starter en røgventilator ved fejl og suger fra alle ventiler. Så suges røgen ud i stedet for at blive spredt til naboen.
Systemet testes hver uge, så en fejl opdages, før der er brug for det.
Et decentralt anlæg er ikke fri for DS 428. På Amager Strandvej føres afkastet op over taget, og røgspjæld lukker automatisk ved fejl og forhindrer røgspredning mellem boligerne. Spjældene testes hver måned.
Sådan vælger man
Vælg ud fra bygningen og driften, ikke kun ud fra anlægsprisen.
- Er det nybyggeri med mange ens lejligheder og plads til et teknikrum eller aggregater på taget, er et centralanlæg som regel det enkleste at drive.
- Er det en ombygning, hvor der ikke er plads til fælles kanaler, eller ønsker bygherren, at hver beboer styrer sit eget anlæg, kan decentrale anlæg være bedre.
- Tænk servicen med fra starten. Hvem skifter filtrene, og skal de ind i 75 lejligheder for at gøre det?
Husk
- Begge løsninger kan opfylde BR18, men anlæg til én bolig har skrappere energikrav.
- Et centralanlæg giver færre aggregater og service uden for lejlighederne.
- Decentrale anlæg giver egne kanaler i hver bolig, men flere anlæg at passe.
- Et centralanlæg skal have røgautomatik efter DS 428, så røg ikke spredes mellem boligerne.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på central og decentral boligventilation?
Et centralt anlæg har ét aggregat, der betjener mange lejligheder gennem fælles kanaler. Et decentralt anlæg har ét aggregat i hver lejlighed. På Lundebjergvej i Frederikssund betjener fire aggregater på tagene 57 lejligheder. På Amager Strandvej 60-64 har hver af de 75 lejligheder sit eget anlæg.
Hvilke krav stiller bygningsreglementet til et decentralt anlæg?
Et anlæg, hvor aggregat og kanaler kun betjener én bolig, skal have varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 80 % (BR18 § 435). Elforbruget til lufttransport må højst være 1.000 J/m³ ved maksimalt tryktab (§ 438). For et centralt anlæg til etageboliger er grænsen 1.500 J/m³ ved grundluftsskiftet (§ 436).
Hvorfor skal et centralanlæg have røgautomatik?
Fordi kanalerne forbinder lejlighederne. Bygningsreglementet kræver, at ventilationen projekteres og udføres efter DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg. På Scherfigs Have og Lundebjergvej starter en røgventilator ved fejl og suger fra alle ventiler, så røg ikke spredes. Systemet testes hver uge.
Skal et decentralt anlæg også brandsikres?
Det kan det. På Amager Strandvej 60-64 føres afkastet op over taget, og røgspjæld lukker automatisk ved fejl og forhindrer røgspredning mellem boligerne. Spjældene testes hver måned efter DS 428.
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), kapitel 22: Ventilation (§ 420 til § 452)§ 420, stk. 2 (risikoen for brandspredning minimeres), § 421 (DS 447 og DS 428), § 427 (systemer, der betjener flere boliger), § 435 (mindst 80 % tør temperaturvirkningsgrad for anlæg til én bolig), § 436 (1.500 J/m³ ved grundluftsskiftet for anlæg til etageboliger), § 438 (1.000 J/m³ for anlæg til én bolig) og § 443 (0,30 l/s pr. m², indblæsning i beboelsesrum og udsugning i køkken og bad, 20 l/s fra emhætten og 15 l/s fra bad)
- Helsingør Ventilation: Lundebjergvej, Frederikssund (reference)Fire Komfovent-aggregater på tagene til 57 lejligheder, hvert anlæg betjener én del af en bygning fra stuen til øverste etage, røgautomatik efter DS 428, hvor en røgventilator ved fejl suger fra alle ventiler, og ugentlig test
- Helsingør Ventilation: Scherfigs Have (reference)8 Systemair-anlæg i teknikrum med adgang via loftlem til 114 lejligheder og to villaer, trykstyrede ventilatorer, røgventilator, der ved fejl suger fra alle ventiler, og ugentlig test efter DS 428
- Helsingør Ventilation: Strandlodsvej 13 (reference)93 boliger betjent af to Komfovent-anlæg i teknikrum på tagene med røgautomatik, hvor en røgventilator efter DS 428 ved fejl suger fra alle ventiler
- Helsingør Ventilation: Amager Strandvej 60-64 (reference)Eget anlæg i hver af 75 lejligheder i teknikskakte med servicedør fra entréen, bygherrens ønske om, at beboerne selv kan betjene anlægget, og at der ikke er store fælles kanalføringer, 75 anlæg monteret, tilsluttet og indreguleret hver for sig, øget udsugning og indblæsning, når emhætten tændes, afkast over taget og røgspjæld, der lukker ved fejl og testes månedligt efter DS 428
- Helsingør Ventilation: Fredens Gaard, København N (reference)Decentrale anlæg med varmegenvinding i 63 lejligheder i fire bygninger, med indtag og afkast gennem kernebor i facaderne
Har I et konkret projekt?
Send os tegningerne.